Vinter. En tilstand, hvor meget ligger i dvale. Men vintertræningen er lige stik modsat. Det er ved vintertræningen, at der for alvor bygges op til sæsonen. Og uanset træningsmetoden – så er vintertræningens mange træningspas lig med hvor velforberedt man møder op til sæsonstarten i foråert. Har vintertræningen været god, er formen god – og moralen er i top.
![]()
En stor del af min vintertræning foregår indendørs på træningsrulle eller ved spinning i Fitness World. Jeg løbetræner også som et godt supplement. Det bliver til 20-25 km pr. uge.
Men specielt den ensomme træning på træningsrullen kan være dræbende. Dræbende kedelig. Dræbende hård – og så alligevel er den helt fantastisk!
Jeg har et mærkeligt had-kærlighedsforhold til rulletræningen. For at ”overleve” og for at få det maksimale ud af træningen, kører jeg næsten altid VO2 max intervaller på rullen. 6 x AT, 8 x AT eller 10 x AT. Lige meget om det er 6 eller 10 intervaller, så er træningen ekstrem hård. At presse sig selv op til AT-grænsen på en træningsrulle, er utrolig hårdt. Om det så er 6 eller 10 gange – er næsten lige meget. Det er smerte ud over alle grænser! Men det er i smerten, at glæden også findes - og flugten sker!
Glæde midt i smerten?! Det er glæden ved at mærke at kroppen arbejder som den skal - og nogle dage bare fungerer optimalt. Alt flyder sammen - og bliver til ét. Glæden ved at opnå fysisk og psykisk tilfredsstillelse ved at have overstået smerten. Glæden ved at vide, at det nytter at gøre et stort og godt stykke forberedelsesarbejde. Glæden ved at vide, at moralen efterfølgende er i top.
Det er også flugt. Det er dér, hvor hjernen kobles fra. Alt hvad hverdagen indeholder, bliver der lukket ned for. Der opstår et tomrum – det er dér, i smerten og glæden, at flugten finder sted – en anden og smertefri virkelighed findes! Dér hvor livets besværligheder bliver til sveddråber.
Dér hvor livets begrænsninger og banaliteter bliver trådt i stykker i hvert pedaltråd…
Og efterfølgende kommer så det store sus! Kroppen, benene, trætheden – bliver pludselig overskyllet af endrofinerne. Kroppens eget narkotika og lykkemiddel. En kraftig lykkefølelse og velvære gennemstrømmer kroppen…Der er ikke langt til foråret …
on Jan 13th, 2010 at 2:00 pm
<p>Smadremanden :-)</p>
Niels: Nemlig … det gælder om at smadre hele lortet!
Cirkelpark og håndkantsslag…